AAU-forsker modtager Den Nationale Undervisningspris 2022
: 29.08.2022

AAU-forsker modtager Den Nationale Undervisningspris 2022
: 29.08.2022

AAU-forsker modtager Den Nationale Undervisningspris 2022
: 29.08.2022
: 29.08.2022
Dedikeret. Eksperimental. Spydspids.
Eller fandenivoldsk - som han kalder sig selv.
Professor i cybersikkerhed Jens Myrup Pedersen er beskrevet på mange måder af både studerende og kolleger, og lovprisningerne er nu omsat til hæder i form af Den Nationale Undervisningspris fra Uddannelses- og forskningsministeriet.
Formålet med Undervisningsprisen er at anerkende den store betydning, som inspirerende, inddragende og nytænkende undervisere har for de studerende og for måden, man lærer på.
Jens bliver beskrevet som nysgerrig og eksperimental i sin undervisning og med et stort fokus på at få de studerende i spil.
Fra nomineringen lyder det blandt andet:
"Jens har som professor og landstræner for cyberlandsholdet stået bag mange arrangementer for at øge de studerendes viden om og interesse for hacking og cybersikkerhed og bidraget til et skabe et stærkt fagligt fællesskab, der rummer både studerende og repræsentanter fra erhvervslivet, og hvor alle lærer af alle"
"Jens går forrest i at udtænke nye måder at lære fra sig på og kobler virkelighedens problemer med sin undervisning, så de studerende bidrager til at løse rigtige problemer i samarbejde med virksomheder og NGO’er"
Jens Myrup Pedersen er blandt kun syv andre til at modtage Den Nationale Undervisningspris og den første underviser i Aalborg Universitets historie.
Vigtigheden af dygtige og engagerede undervisere bliver også anerkendt af Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.
- Gode undervisere er uvurderlige for kvaliteten af uddannelse, og de kan gøre en enorm forskel for den enkelte studerende. Vi husker nok alle en eller flere undervisere, der var særligt inspirerende eller gjorde en helt konkret forskel fagligt eller menneskeligt. Alle syv prismodtagere er en af den slags undervisere. De gør en meget positiv forskel, og jeg er glad for at være med til at hylde dem og den gode undervisning, siger han.
Undervisningsprisen 2022 uddeles d. 29. august af H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen på Nationalmuseet.
Læs mere om Jens Myrup Pedersen her.