News
Aalborg Universitet køber kvantecomputer til fremtidens ingeniører
Published online: 19.11.2026

News
Aalborg Universitet køber kvantecomputer til fremtidens ingeniører
Published online: 19.11.2026

Aalborg Universitet køber kvantecomputer til fremtidens ingeniører
News
Published online: 19.11.2026

News
Published online: 19.11.2026

Af Kim Rathcke Jensen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: ConScience
Aalborg Universitet (AAU) køber en kvantecomputer, der skal leveres og bygges i løbet af 2027.
Men den er ikke indkøbt for at konkurrere med de store medicinalfirmaer, tech-giganter og universiteter, der opfinder nye vacciner, træner kunstig intelligens eller forsker i kernefysik.
AAU har en anden tilgang.
”Vi tænker ikke på kvantecomputeren som en fysiker eller matematiker. Men som en tekniker. Der er ikke mange ingeniørskoler i Europa, der har en kvantecomputer, for man tænker ikke på dem i ingeniørverdenen. Det skal vi ændre”, siger Rafal Wisniewski, professor på Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet.
Kvantecomputeren er derfor først og fremmest indkøbt til undervisning.
”Danmarks kommende ingeniører skal have adgang til hardwaren allerede under uddannelsen. Vores studerende og forskere kommer til at få en bedre forståelse for teknologien, så vi kan føre kvanteteknologi fra laboratoriet og ud i virkeligheden”, siger Rafal Wisniewski.
Kvantecomputeren leveres med to kvantebits, men bliver udvidet og får syv. Så der er langt op til de største maskiner fra eksempelvis Google og IBM, der har over 1.000 kvantebits.
Selvom det er en lille kvantecomputer, er den dog stadig så kraftig, at den kan bruges i forskningen.
”Almindelige computere er gode til små problemer, men når problemerne vokser, så løses de bedst af en kvantecomputer. Derfor skal kvantecomputeren også bruges i vores forskning indenfor områder som for eksempel energi, materialer og grøn omstilling”, siger Rafal Wisniewski.
Men kvantecomputeren skal først og fremmest give studerende og forskere en forståelse af teknikken. AAU skal som ingeniøruniversitet være med til at udvikle fremtidens kvantecomputere, så komponenterne eksempelvis bliver mindre og mere energieffektive.
Aalborg Universitet var det første danske universitet, hvor studerende i 2003 opsendte en nanosatellit. Det blev et startskud for den rumteknologiske forskning på AAU, hvor universitetet i dag er i den europæiske elite, og har nogle af Europas mest anerkendte forskere på rumteknologi.
Det blev også starten på den nordjyske rumindustri. Rundt om universitetet er der opstået en voksende klynge på cirka 40 rumteknologiske virksomheder, der har gjort Aalborg til hovedstad for dansk rumteknologi.
Rafal Wisniewski håber, at det samme vil ske med kvantecomputere.
”Dengang var der ingen, som havde forudset potentialet med satellitter. Det er en satsning, for lige nu er der mange forventninger til kvanteteknologien, men den er ikke for alvor kommet ud i verden, og vi er helt i begyndelsen af, hvor kvanteteknologien skal indfri sine løfter”, siger Rafal Wisniewski.
”Danmarks kommende ingeniører skal have adgang til hardwaren allerede under uddannelsen. Vores studerende og forskere kommer til at få en bedre forståelse for teknologien, så vi kan føre kvanteteknologi fra laboratoriet og ud i virkeligheden”, siger Rafal Wisniewski.
Kvantecomputere
En kvantecomputer bruger kvantebits (også kaldet qubits) til at foretage særlige typer af beregninger.
Itamar Sivan, ph.d., administrerende direktør og medstifter af Quantum Machines:
"Den næste generation af kvanteingeniører skal kunne mere end at forstå kvantebits i teorien. De skal også lære at styre dem og aflæse den information, de indeholder. Det er præcis, hvad Quantum Machines’ kontrolsystem gør i kvantecomputeren i Aalborg, og det er den teknologi, de studerende nu får mulighed for selv at arbejde med. Her møder teorien den praktiske virkelighed, og de grundlæggende principper er de samme, som bliver afgørende, når vi skal udvikle større og fejltolerante kvantecomputere. Vi er meget glade for, at Aalborg Universitet giver de studerende mulighed for at få praktisk erfaring med teknologien, og stolte af at samarbejde med ConScience om at gøre det muligt."
Marcus Rommel, ph.d. og teknologidirektør i ConScience:
”Udviklingen inden for kvantecomputere går stærkt, men det kræver mere end teoretisk viden at uddanne den næste generation af kvanteforskere og -ingeniører. De studerende skal have mulighed for at arbejde med fysisk kvantehardware, forstå teknologiens udfordringer og få praktisk erfaring. Med Plug’N’Teach er det vores ambition at gøre denne erfaring lettere tilgængelig. Vi er stolte over, at Aalborg Universitet har valgt vores system til universitetets undervisning og forskning inden for kvanteteknologi”.
Mikko Nurminen, salgsdirektør hos Bluefors:
”I takt med at kvanteteknologi bevæger sig fra forskningslaboratorierne og ud i praktisk anvendelse, får industrien brug for flere mennesker med praktisk erfaring med kvantehardware. Plug’N’Teach giver studerende og forskere på Aalborg Universitet mulighed for at få netop den erfaring, og vi er stolte af at levere den kryogene infrastruktur, der gør det muligt. Vi er glade for at støtte ConScience i at bringe denne mulighed til Aalborg og samtidig bidrage til, at flere universiteter kan integrere praktisk undervisning i kvanteteknologi i deres uddannelser”.