Glad, vred eller fuld af væmmelse? Mundbind kan gøre det svært at se forskel

Glad, vred eller fuld af væmmelse? Mundbind kan gøre det svært at se forskel

Studerende fra Aalborg Universitet har undersøgt effekten af mundbind på menneskers evne til at aflæse ansigtsudtryk. Projektet viser, at vi generelt bliver dårligere til at afkode hinandens følelser.

Camilla Klindt Thorup, presseansvarlig, Institut for Elektroniske Systemer, AAU

Vi bærer mundbind for at begrænse corona-smitte, men det gør os også markant dårligere til at aflæse hinandens følelser.

Det viser et nyt projekt fra Aalborg Universitet, hvor studerende har undersøgt effekten af mundbind på vores evne til at afkode ansigtsmimik. Ifølge undersøgelsen bliver særligt følelser som glæde, tristhed, vrede og væmmelse sværere at genkende, når afsenderens ansigt er skjult bag mundbund.

Når halvdelen af ansigtet ikke kan ses, har vi ikke samme forudsætninger for at genkende ansigtsudtrykket, da mundbindet ikke kun dækker munden, men også mange af muskeltrækningerne bag udtrykkene i ansigtet. Det gør, at vi får sværere ved at se et smil eller et vredt ansigtsudtryk, forklarer Frederik Kok, der læser Produkt- og Designpsykologi på 8. semester og er en af de studerende bag undersøgelsen.

Frygt bliver nemmere

Projektet viser også, følelserne bliver opfattet som mere afdæmpede. Og at ansigtsudtryk skjult bag mundbind nemt kan forveksles. For eksempel blev væmmelse ofte forvekslet med glæde.

Mundbindet havde dog ikke effekt på opfattelsen af, hvorvidt personen bag havde et neutralt ansigtsudtryk. Og faktisk gjorde mundbindet det nemmere for forsøgspersonerne at afkode frygt.   

Frygt er en intens følelse, og resultaterne i vores projekt peger på, at intensiteten er størst og mest tydeligt i øjnene. Derfor finder vi færre forvekslinger, når den nederste del af ansigtet er skjult bag et mundbind, siger Frederik Kok.

Bakkes op af anden forskning

Selvom der er tale om et studieprojekt og ikke fagfællebedømt forskning, bliver resultaterne bakket op af andre undersøgelser.

Det fortæller Lars Bo Larsen, projektvejleder og lektor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

De studerende har belyst nogle af de oversete problemer, der følger i kølvandet på COVID-19 pandemien. Vi sidder hjemme det meste af tiden, men også når vi er ude blandt andre mennesker, bliver den menneskelige kontakt forringet. Det vil uundgåeligt føre til misforståelser, forklarer Lars Bo Larsen.

Kompenser med kropssprog

Frederik Kok håber, at projektet kan være med til at betyde, at vi fremover er mere bevidste om effekten af mundbind.

Man kan kompensere ved gestik, kropssprog eller ændre toneleje. På den måde kan man forstærke sine ansigtsudtryk, så man ikke misforstås, siger Frederik Kok.

Det kunne være interessant med et opfølgende studie, hvor der fokuseres på, om vi med tiden vil kompensere med en mere udtryksfuld gestik og stemmeføring, når ansigtet delvist tildækkes af et mundbind, tilføjer Lars Bo Larsen.

 

Kontakt

Lars Bo Larsen, lektor og leder af forskningsgruppen Humans and Technology, Institut for Elektroniske Systemer, lbl@es.aau.dk

Camilla Klindt Thorup, pressekontakt, Institut for Elektroniske Systemer, tlf. 2212 5407, ckt@es.aau.dk

All news

See the list