AAU-projekt udvikler intelligente teknologier til sundheds-, industri- og landbrugssektoren

AAU-projekt udvikler intelligente teknologier til sundheds-, industri- og landbrugssektoren

Et nyt projekt på Aalborg Universitet (AAU), IntellIoT, vil stå i spidsen for og udvikle intelligente, autonome og menneskecentrerede løsninger inden for sundhed-, industri- og landsbrugssektoren. Med de nye teknologier vil det i fremtiden fx være muligt at overvåge patienter uden behov for fysisk konsultation, fjernstyre landbrugsmaskiner eller udvikle produktionsanlæg, hvor robotarme arbejder under tilsyn af mennesker.

Camilla Klindt Thorup, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet

 

IntellIoT står for intelligent IoT og projektet har fokus på teknologier som fx kunstig intelligens (AI), 5G, cybersikkerhed og virtual reality (VR). Teknologierne muliggør næste generation af IoT-applikationer.

Intelligent IoT til sundhedssektoren

COVID-19 har stillet hidtil usete krav til sundhedssystemer i hele verden og behovet for at udvikle nye teknologier, er større end nogensinde før. Der er behov for menneskecentrerede og autonome teknologier, der kan optimere patientadministration og behandling. Brugen af biometriske sensorer muliggør tæt overvågning uden behov for fysisk konsultation. Sådanne teknologier i sundhedssektoren vil være medvirkende til tidlig påvisning af sygdom eller infektion. IntellIoT-projektet vil desuden designe intelligente systemer, hvor patienter kan gennemføre rehabilitering uden at være indlagt på hospitalet. Projektets fokus på brugervenlighed har stor relevans for samfundet og industrien. Fx kan sundhedssektoren anvende teknologierne til at monitorere patienter med hjerte-kar-sygdomme i hjemmet og dermed frigøre en sengeplads på sygehuset.

”Ved at anvende kunstig intelligens på en måde, der forbedrer beslutningstagningen for sundhedssektoren, har IntellIoT potentialet til at hjælpe med at indfange og skabe mening i patienters data om hele deres individuelle behandlingsforløb. Dette vil resultere i en forbedret oplevelse for både personale og patienter, samtidig med at det vil resultere i lavere plejeomkostninger”, siger Beatriz Soret, lektor, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet.

IoT skal gøre landbrugssektoren mere sikker

I landbrugssektoren kan der opstå farlige situationer, når mennesker arbejder med landbrugsmaskiner og det er oftest i disse situationer, hvor der forekommer ulykker. I nogle situationer er det dog nødvendigt at inddrage mennesker, da der kan opstå situationer, hvor fx et dyr på vejen eller støv på en kameralinse forvirrer de autonome køretøjer. I sådanne situationer vil inddragelse af droner kunne give et overblik over situationen, så den kan håndteres på bedst mulig vis, eksempelvis ved at styringen kortvarigt overtages af et menneske.

”I landbrugssektoren er det nødvendigt at inddrage mennesker. Det gør man ved at anvende virtuel reality teknologier, hvor mennesker har muligheden for at følge maskinerne live – fuldstændig som hvis de sad fysisk i maskinen. På den måde vil smarte IoT-teknologier sikre en sikker styring af fx traktorer”, forklarer Beatriz Soret.

Fremtidens smarte produktionsanlæg

IntellIoT muliggør en fleksibel og individualiseret produktion, hvilket er et afgørende element for fremtidens produktionsanlæg. Det kan fx være fælles produktionsudstyr som deles af flere virksomheder.

”Fremtidens produktionsanlæg skal være mere fleksible og mindre virksomheder skal have mulighed for at leje sig ind i et produktionsanlæg for at anvende specifikke maskiner, når de har brug for dem – i stedet for at eje maskinerne selv”, forklarer Beatriz Soret.

Deling af produktionsanlæg medfører forskellige udfordringer, både i forbindelse med korrekt brug og optimal udnyttelse af maskiner samt korrekt registrering af brug af maskiner og materialer. Derfor kigger forskere fra IntellIoT på, hvordan teknologier såsom kunstig intelligens og robotter kan udnyttes. Det intelligente produktionsanlæg og teknologierne gør det muligt at udvikle kundens ønsker i produktionsanlægget og ”lære” anlægget, hvilke maskiner, der skal bruges til at udføre opgaven.

”Der kan opstå situationer, hvor opgaven er kompliceret og hvor teknologien i robotterne eller maskinerne ikke ved, hvad de skal gøre. Her vil anlægget, ved hjælp af kunstig intelligens opdage den problematiske situation og give besked til en operatør, som kan overtage styringen af maskinerne. Senere vil robotterne have lært, hvordan en lignende kompliceret opgave løses og være i stand til at løse den – uden hjælp fra en operatør”, forklarer Beatriz Soret.

Intelligent IoT

IntellIoT står for intelligent IoT og netop det er det overordnede tema for hele projektet. I lyset af COVID-19 pandemien er der opstået et behov for at genoverveje sundhedsydelser og her spiller digitale teknologier en vigtig rolle. I fremtiden skal IoT-applikationer, udover at forbinde enheder, være intelligente, sikre og være tæt på brugeren. I dag er der endnu ikke nogen særlig grad af autonomi i de fleste IoT-applikationer, hvorfor det menneskelige aspekt også er en del af projektet.

”I projektet vil vi forsøge at udvikle en IoT-arkitektur, som gør det muligt at forbinde en række forskellige bærbare enheder, samtidig med at de udvikler sig og har det menneskelige aspekt i fokus. På den måde vil teknologien være i stand til at tilpasse sig ændringer i miljøet fx hvis 5G-forbindelsen er dårlig eller når en kritisk situation opstår i systemet”, forklarer Beatriz Soret.

Større effektivitet og indsigt

I løbet af de næste tre år vil IntellIoT fokusere på, hvordan teknologier inden for 5G og cybersikkerhed kan bruges til at give sundhedspersonale og virksomheder større indsigt. Formålet er at forbedre henholdsvis patienternes behov og velvære samt mere sikker og effektiv anvendelse af maskiner.

”For at udvikle eksisterende IoT-applikationer anvender vi teknologier såsom 5G. Det vil skabe større indsigt og øge effektiviteten. Vores forskning vil blive anvendt på rigtige samfundsudfordringer i produktions-, landbrugs- og sundhedssektoren”, forklarer Beatriz Soret.

IntellIoT vil sikre anvendeligheden af den teknologiramme, der udvikles i projektet, i virkelige scenarier.

 

Fakta

IntellIoT er et af seks forsknings- og innovationsprojekter, der er iværksat af Europakommissionen i 2020, specifikt med det formål at udvikle og samarbejde om arbejdet med Next-Generation Internet of Things, der er drevet af 5G.

IntellIoT-projektet løber i tre år og har til formål at støtte implementeringen af IoT-teknologier i sundheds-, produktions- og landbrugssektoren.

Projektet har 13 partnere og projektkoordinatoren er SIEMENS. De øvrige partnere er Aalborg Universitet, Philips, TTControl, AVL, University of Oulu, EURECOM, Holo-Industrie, Technical University of Crete, Sphynx, University of St Gallen, University General Hospital of Heraklion og Startup Colors.

 

Kontakt

Beatriz Soret, lektor, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet

bsa@es.aau.dk

All news

See the list