AAU logo
AAU-forsker: Blockchain kan øge sikkerheden af trådløse netværk

AAU-forsker: Blockchain kan øge sikkerheden af trådløse netværk

Blockchain kan være nøglen til sikker, effektiv og pålidelig datakommunikation i trådløse netværk som smart grid og IoT. Det viser nye forskningsresultater fra Aalborg Universitet.

En nyligt afsluttet ph.d.-afhandling på Aalborg Universitet (AAU) opstiller som en af de første i verden en række anbefalinger til standardprotokoller for datakommunikation, der vil gøre det muligt at anvende blockchain i trådløse netværk. Det vil gøre eksempelvis lokale WiFi-netværk, mobilnetværk og IoT-netværk langt mere effektive, pålidelige og sikre, da risikoen for nedbrud, cyberangreb og fejl minimeres markant.

Blockchain-teknologien kan sikre, at de data, der transmitteres – eksempelvis sensordata, mikrobetalinger eller kommandoer fra et kontrolsystem – er ægte og kommer fra den rigtige afsender, hvilket giver data i netværkene en langt højere grad af troværdighed, end det er tilfældet i dag

De nye protokoller er allerede ved at blive omsat til forbrugerrettede produkter i en tysk virksomhed, der arbejder mod at opbygge et intelligent energisystem baseret på blockchain.

Læs hele pressemeddelsen

All news

See the list