Aalborg 24. september 2010:
Svar på kritik fra Miljøstyrelsen
Forskere svarer på kritik fra Miljøstyrelsen af rapport om vindmøllestøj
I juni måned udgav Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen rapporten "Lavfrekvent støj fra store vindmøller". Blandt hovedkonklusionerne er, at store vindmøller udsender relativt mere lavfrekvent støj end mindre møller, og at den lavfrekvente støj kan være generende for naboerne.
Kort efter offentliggjorde Miljøstyrelsen et nyhedsbrev med overskriften "Intet nyt i rapport fra Aalborg Universitet om lavfrekvent støj fra store vindmøller", hvor de kraftigt modsiger rapportens konklusioner og sætter spørgsmålstegn ved forskernes arbejde.
Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen svarer på kritikken i en kronik i Weekendavisen fredag den 24. september 2010.
Se kronikken her (oprindelig layout, fylder A3 side) eller her (delt på 2 A4 sider)
Læs Miljøstyrelsens nyhedsbrev af 2. juli 2010 her
Læs om Henrik Møller og Christian Sejer Pedersens rapport (inklusive mulighed for at hente hele rapporten) her




